De er to af deres generations største politiske talenter. Men begge deres mødre ville ønske, at de sagde farvel til Christiansborg

SF-politikeren Jacob Mark havde været syg med stress i flere måneder, da han i vinteren 2021 fik tilsendt et interview, hvor LA-partilederen Alex Vanopslagh for første gang satte ord på den stress og angst, der havde ramt ham året forinden. På det tidspunkt havde Jacob Mark det så dårligt, at han brugte de fleste af sine vågne timer på sofaen, hvor han fik tiden til at gå med afsnit af programmet »Antikduellen«. Der gik en måned, før han fik læst artiklen. »Jeg har meget svært ved alle mulige mennesker, der skal kalde sig coaches og fortælle, at hvis du lever dit liv på de her tre måder, så får du ikke stress,« siger Jacob Mark om det lange tilløb og tilføjer: »Men da jeg så læste artiklen, fandt jeg ud af, at det der med at læse om én, jeg kunne spejle mig lidt i, det gav mig noget håb om at kunne blive rask igen, men det gav mig også en større følelse af, at det var okay, at jeg var blevet syg,« fortæller Jacob Mark. Kort tid inden interviewet blev bragt, havde Jacob Mark fortalt offentligheden, at han var syg – så syg, at han nær havde mistet sit syn. På nogenlunde samme tidspunkt var LA-partileder Alex Vanopslagh selv på vej tilbage på toppen efter sit eget stressforløb, og han rakte ud til sin kollega gennem en sms. Da de begge var begyndt at få det bedre, mødtes de til en middag på restauranten Köd, hvor de udvekslede erfaringer – og havde det overraskende sjovt. Middagen bekræftede en fornemmelse, de begge havde haft, af, at de nok havde en god kemi. De har da også en del tilfælles, de åbenlyse ideologiske forskelle til trods. De er født med blot én dags mellemrum, de var henholdsvis nummer fire og fem på listen over de største stemmeslugere ved valget i 2022, og de bliver begge betragtet som to af de største politiske talenter i deres generation. Nu er de bogaktuelle med en samtalebog, »Politik og parløb« skrevet af journalist Troels Mylenberg. Det er i den anledning, Berlingske møder dem. Mor ved bedst? Bogen indeholder ikke kun samtaler med de to, også deres venner og nærmeste familie indgår – herunder deres mødre. I samtalen med begges mødre bliver det tydeligt, at de deler et ønske: At deres sønner forlader Christiansborg. Alex Vanopslaghs mor er i bogen citeret for at sige: »Jeg har sagt lige fra dag ét, at jeg ikke synes, det var det værd. Bare man slår en prut, er det på forsiden, og jeg synes, det er grimt, som det er blevet på sociale medier.« Og Jacob Marks mor svarer et klokkeklart »nej«, da hun bliver spurgt, om hun håber, at Jacob Mark bliver formand for SF. »Det er første gang i fem år, at jeg har set Jacob rigtig lykkelig, og hvor jeg kan mærke, at han er her,« lyder hendes begrundelse. »Jeg er kæmpestolt, men jeg vil hellere høre ham tale om traktorer og Theodor (Jacob Marks søn, red.), selv om jeg selv elsker politik, men jeg skal nok stå der med flaget og hylde ham, når han bliver minister. Men min drøm er, at han dropper Christiansborg og bliver borgmester.« Selvom det for udefrakommende kan være overraskende, at mødrene til to politiske kæmpetalenter ville ønske, at deres sønner sagde farvel til Christiansborg, giver det ifølge Alex Vanopslagh »god mening.« »Mødre har det med at bekymre sig mere end gennemsnittet, og de ønsker selvfølgelig kun det bedste for deres børn,« forklarer Alex Vanopslagh. Og hvorfor tænker jeres mødre så, at politik ikke er det bedste for jer? »De har jo set, at det jo også slider meget hårdt. De mærker i højere grad de negative konsekvenser, end de mærker de positive konsekvenser,« siger Alex Vanopslagh. Jacob Mark stemmer i. »Min mor laver den kobling, at jeg blev syg, mens jeg var meget aktiv i politik og det må betyde, at politik ikke er godt for mig. Og det er faktisk en kobling, som de fleste af mine venner og familie laver. Og det påvirker mig meget og har i perioder også fået mig til at tvivle meget på, om det er det her, jeg skal,« siger Jacob Mark. Det er ikke kun deres mødre, der ytrer en vis skepsis over for livet på Slotsholmen. Af bogen fremgår det, at Jacob Marks og Alex Vanopslaghs vennegrupper i høj grad har det tilfælles, at de savner deres to venner på Christiansborg, og at de bekymrer sig for dem. Det hele værd Når de begge er nået frem til, at de trods betænkelighederne vil blive i politik, skyldes det en afvejning af, at de positive sider overskinner de negative. Hvad er det så, der gør det det værd at være i politik? »Det er jo, når man får noget igennem. Det synes jeg er det fedeste i verden. Jeg husker stadig fuldstændig følelsen af at sidde over for Mette Frederiksen og Nicolai Wammen og få de varme kopiark med aftalen om minimumsnormeringer, som vi havde forhandlet om i 18 dage,« siger Jacob Mark og tilføjer: »Jeg elsker at forhandle. Og jeg vil ikke have den der tvivl i mit hjerte om, hvorvidt politik er det rigtige, hvis det bestod af forhandlinger.« Alex Vanopslagh nikker. »Jeg har jo ikke oplevet på samme måde at få deciderede mærkesager gennemført politisk. Så for mig er det jo nok også lige så meget muligheden for at gøre en forskel, som jeg finder enormt motiverende og meningsfuld,« siger Alex Vanopslagh. Selvom de begge har besluttet, at livet i politik er prisen værd, er de også begge blevet mere opmærksomme på, hvilken pris de gider at betale. »Jeg vil ikke deltage i formater som »Debatten« på DR2 eller debatter på gymnasier, hvor vi er 14 mennesker i panelet, for selvom jeg er god til dem, så er de ikke gode for mig. Jeg får det ikke godt af dem. Tidligt i min karriere jagtede jeg anerkendelse af at være god i de formater og god på talerstolen. Jeg har troet, at en masse ting var vigtige for mig, men i virkeligheden var de bare vigtige for mit ego. De formater giver mig slet ikke det samme, som en god forhandling gør,« siger Jacob Mark. Alex Vanopslagh kan godt genkende, at egoet har fyldt for meget. Derudover har succeskriteriet ændret sig for Liberal Alliances partileder. »For tre til fire år siden var det en stor drivkraft for mig at være en stor stemme i den offentlige debat. Det, der driver mig nu, er ambitionen om at komme hen et sted, hvor jeg kan gøre en forskel og få meget mere indflydelse. Hvis det bare handlede om at forfægte gode borgerlige synspunkter, så ville tanken om at være i opposition i 10 år ikke genere mig, men den tanke generer mig enormt meget,« siger Alex Vanopslagh. Personligheder Til trods for, at både Jacob Mark og Alex Vanopslagh giver udtryk for, at de begge vil lægge langt mere vægt på livet uden for rampelyset end i maskinrummet, er de også begge bevidste om, at personlighed er en af de mest magtfulde valutaer i dansk politik. »Jeg kan konstatere som et vilkår i moderne politik, at vælgerne ikke altid stemmer på dem, de er mest er enige med, de stemmer på dem, de tror mest på. Og det tror jeg ikke nødvendigvis er sundt for demokratiet« siger Alex Vanopslagh. Men skal lige præcis I to ikke bare være glade for, at personlighed spiller så stor en rolle i politik? »Jo, det skal vi da. Men derfor kan man godt stadig synes, at det ikke er det sundeste for demokratiet,« siger Alex Vanopslagh. Derfor er autenticitet, det, at man kan »mærke« en politiker, også blevet en af de vigtigste egenskaber for nutidens politikere. »Tag sådan én som Lars Løkke. Der er jo den ene skandalesag og bilagssag efter den anden med ham, men det er jo ikke, fordi folk ikke gider stemme på ham af den grund. Med Lars Løkke ved vælgerne, hvad de får,« siger Alex Vanopslagh og opsummerer en folkestemning: »Det kan godt være, at han er en krejler. Men han er vores krejler.« Jacob Mark fortæller, at han ser personlig popularitet som en nødvendighed, hvis du vil skabe den forandring, du ønsker. »Det har jeg tit sagt til SFerne, og der er mange af dem, som ikke kan lide det. De kan ikke lide fløde, populisme eller jagt efter stemmer. Jeg siger, at du ikke kan tillade dig ikke at ville det, hvis du gerne vil have din mærkesager igennem,« siger Jacob Mark. SF’eren fortæller, at han har gjort meget ud af bygge sin person og sin Facebook- side op. Først var han inspireret af tablodimediernes hurtige nyhedsflow og forfulgte derfor ambitionen om hele tiden at være på. Intet rykkede sig på børneområdet eller folkeskolen, uden at Jacob Mark lavede et opslag på Facebook. Nogle gange nåede han ti opslag på én dag. Nu har han set en ny tendens, hvor influencere fylder mere og mere i debatten, og han er derfor begyndt at lade sig inspirere af nogle af influencernes greb. »Kan man lave den samme type videoer som influencere for eksempel? Folk må jo være ved at kaste op over det. Men for mig er det bare et middel til målet. Jeg begyndte at indrette mine sider efter at være influencer mere end politiker,« siger Jacob Mark. Det udsagn får Alex Vanopslagh til at henvende sig direkte til Jacob Mark. »Der er jo også en grad af kynisme i det der, og det mener jeg ikke dårligt. Men det var vel også derfor, at Martin Rossen kaldte dig Jacob Marketing.« Partileder og statsminister? Journalisten bag bogen, Troels Mylenberg, skriver i sin indledning, at Jacob Mark er SFs ubestridte kronprins, og at Alex Vanopslagh er et varmt emne som eventuelt borgerlig statsministerkandidat. Spørgsmålet er så, hvad det betyder for deres refleksioner over prisen for livet i politik, den type politiker, de gerne vil være, og fremtidens ambitioner? Jacob Mark, kan man godt være formand for SF i fremtiden, hvis man ikke vil deltage i debatformater og lignende? Hvis det altså overhovedet er det, du vil? »Det er jo heldigt for mig, at vi har en fantastisk formand, og at Pia ikke er på vej væk på nogen måde,« indleder Mark: »Jeg kunne ikke forestille mig at være formand, når jeg lige er blevet far. Men hvad fremtiden bringer, når Theodor synes, at det er sjovere at rende sammen med andre børn i sfo'en end at rende sammen med sin far, ved man ikke. Så kan det jo godt være, at der bliver plads til det.« »Derudover oplevede jeg i folketingsvalgkampen, at jeg ikke arbejdede solen sort, at jeg ikke deltog i alle debatter, at jeg tog på ferie, at jeg passede på mig selv, og at jeg alligevel gik frem i stemmetal. Fordi – tror jeg – at når jeg passede på mig selv, blev jeg også mere kreativ og bedre, når jeg så gik på. Så jeg håber jo og tror på, at der er plads til at lave politik på en anden måde.« Alex Vanopslagh er jo allerede partileder, men han er i stigende grad blevet kædet sammen med landets mest magtfulde post – som statsminister. »Det er slet ikke der, jeg er oppe i mit eget hoved. Jeg vil gerne søge maksimal indflydelse efter valg. Det vigtigste for mig er den politiske retning. Hvis det vigtigste for mig var at få en bestemt post, så havde jeg jo meldt mig som statsministerkandidat i dag. Jeg vil søge så meget indflydelse, som jeg overhovedet kan, og så må vi se, hvordan stemmetal og den parlamentariske situation ender.« »Politik og parløb« udkommer tirsdag den 24 september på Gyldendal. https://www.berlingske.dk/politik/de-er-to-af-deres-generations-stoerste-politiske-talenter-men-begge-deres